Velkommen til SAXE Hansen

SAXE HANSEN A/S, tidligere H. Saxe Hansen A/S, blev i 1967 grundlagt af Henning Saxe Hansen som et traditionelt handelsfirma. Henning Saxe Hansen var inden opstarten kendt i plastbranchen, og fik derigennem agenturerne for de kendte virksomheder Netstal-Machinen AG og Luigi Bandera S.p.A. Siden da har firmaet udviklet sig til i høj grad også at være en rådgivnings- og servicepartner.

Gennem årene har vi opbygget en bred kundekreds, og vi fungerer som agent og samarbejdspartner for en række højteknologiske leverandører i Europa. Vi har fokus på at skabe enkelt- og totalløsninger, der efterkommer de krav, der stilles i plastindustrien.

I 2008 blev ejerskabsforholdet overtaget af Pernille og Ulrik Gert Nielsen. I 2010 blev firmaet yderligere konsolideret, da man købte det svenske Swiss Systems AB beliggende i Tyresö ved Stokholm. Hermed overtog man markeder i Sverige, Norge og Finland. I dag tilbyder SAXE Hansen et komplet produktprogram til sprøjtestøbning, extrudering og dekorering af plast.